Leksikon
Annuntatio Mariæ
Mariæ bebudelsesdag, også kendt som Herrens bebudelse, latin: Annuntiatio Beatæ Mariæ Virginis. Den markerer hændelsen som er omtalt i Lukasevangeliet 1. kapitel, vers 26-56, da ærkeengelen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel. Oprindelig er denne dag blevet fejret den 25. marts, som er 275 dage før juledag, jævnfør det gamle navn Conceptio Christi. De 275 dage svarer til 39 uger og 2 dage og kan sammenlignes med varigheden af en normal graviditet der er 38 uger regnet fra befrugtningen (40 uger regnet fra sidste menstruation).
Da den 25. marts ofte falder i den stille uge eller i påskeugen, har man lavet regler for at flytte Mariæ bebudelsesdag så den kunne markeres på passende vis. I Christian den Femtes Danske lov af 1683 fastslås det at »Mariæ Bebudelsis Dag, hvilken skal holdis paa Palme-Løverdag, dersom den indfalder paa Palme-Søndag, eller derefter.« Dvs. hvis den 25. marts falder på palmesøndag eller senere, skal Mariæ bebudelsesdag fejres på lørdagen før palmesøndag. Samme bestemmelse findes i Chr. V norske lov af 1687.
Med Struenses helligdagsreform af 1770 blev Mariæ bebudelsesdag flyttet, så den herefter altid faldt sammen med 5. søndag i fasten.
I den romersk-katolske kirke fejres dagen den 25. marts, med følgende undtagelse: Hvis dagen falder i Den stille uge eller Påskeugen, fejres den mandag efter Hvidesøndag (2. søndag efter påske). Falder den sammen med en fastesøndag, fejres den mandagen efter.
Den græsk-ortodokse kirke fejrer altid dagen den 25. marts.