Den julianske kalender

Denne kalender kaldes også gammel stil. Kalenderen er opkaldt efter Julius Cæsar, som lod den udarbejde i året 46 f. Kr.(Lex Julia Municipalis). Den blev indført i året 45 f. Kr. og den fastlagde solåret til 365,25 døgn. Det kvarte døgns forskel mellem solår og kalenderår udlignes ved en ekstra dag i kalenderåret hver fjerde år, altså 1461 døgn på fire år.

Middelåret er imidlertid 365,2422200 døgn langt, og fire år indeholder dermed kun 1460,9688 døgn. Der mangler altså 0,0312 døgn i hvert år. Over en periode på 100 år indeholder Cæsars kalender 36500 dage + 25 skuddage. Solårene indeholder 36524,222 dage. Cæsars kalender har dermed 0,778 døgn for meget i hvert århundrede.

Som tiden gik, blev forskellen mellem solår og kalenderår dermed større og større. I året 1582 var kalenderen blevet skubbet 10 dage i forhold til solens stilling på himlen. Dvs. kalenderens jævndøgn, sommer- og vintersolhverv kom 10 døgn for sent, hvilket begyndte at blive mærkbart.

Den gregorianske kalender

Denne kalender kaldes også ny stil, og den blev konstrueret under pave Gregor 13. af Aloysius Lilius (1510-1576) understøttet af broderen Antonio samt af Christopher Clavius og Ugo Buoncompagni. De var alle tre medlemmerne af en kalenderkommision, som afleverede forslaget til paven 14. september 1580.

Kalenderen indførtes fra 1582 (pavelig bekendtgørelse Inter Gravissima, dateret 24. februar 1582). Den kommer om ved problemet med en dag for meget på 100 år ved at udelade et skudår (en skuddag) hvert århundrede. Meget praktisk blev udeladelsen fastsat til de år, hvis nummer er delelige med 100, altså 1700, 1800 o.s.v. Hvert århundrede bliver derved 36500 plus 24 skuddage langt = 36524 dage sammenlignet med solårenes 36524,222 dage: Fejlen er altså nu 0,222 dage pr. 100 år.

I en periode på 400 år indeholder kalenderen nu 146096 døgn, solåret 146096,888 døgn. Kalenderen mangler altså omtrent et døgn (0,888 døgn) på 400 år. Det kompenseres der for ved at udelade et skudår (en skuddag) hver 400 år. Det klares praktisk ved at lade hvert fjerde hele 100år - som jo ikke skulle have været være skudår - alligevel blive det. Hertil vælges de år, hvis nummer er delelige med 400. Årene 1600, 2000, 2400 o.s.v er altså skudår til trods for, at årstallet er deleligt med 100.

Helt er man ikke kommet af med fejlen, men den er nu -26 sekunder pr år eller 0,112 døgn pr. 400 år. Det bliver til et helt døgn på 3571,42 år. Herfor kunne selvfølgelig kompenseres hvert 3600 år med en ekstra skuddag, men det har man indtil videre ikke bekymret sig om.

Beregning af påsken blev i kalenderreformen baseret på, at forårs jævndøgn altid falder 21 marts, den dato hvor det faldt ved kirkemødet i Nikæa i året 325. Dette kan afvige fra det astronomiske jævndøgn, men 21 marts anvendes altid pr. definition.

Nogle protestantiske lande, bl.a. Danmark, besluttede ved reformen i 1700 altid at bruge det astronomiske jævndøgn, hvilket i det 18. århundrede ville give forskelle i påskedatoen mellem protestanter og katolikker i årene 1724, 1744 og 1778. Denne regel blev overset i Danmark i 1724, men brugt i 1744. En beslutning om altid at anvende 21 marts blev dog truffet omkr. 1777 i Danmark/Norge og det protestantiske Tyskland, således at man fulgte katolikkerne i 1778 og siden har gjort det. I Sverige rettede man sig først efter kalenderjævndøgnet fra 1844.

Kalenderskift

Forskellen mellem den julianske og gregorianske kalender var i 1582 på 10 døgn. I årene 1700, 1800 og 1900 blev forskellen et døgn større, idet disse år var skudår ifølge den julianske kalender, men ikke efter den gregorianske. Hvor mange dage, der skulle udelades, afhang dermed af, hvornår et land skiftede til den nye kalender. Overgangene skete således:

• Albanien 1913.
• Bulgarien 1916.
• Danmark 1700. Man sprang over 11 dage. I Kongerigerne Danmark og Norge samt Hertugdømmerne Schleswig og Holstein skete det ved, at mandag den 1. marts fulgte umiddelbart efter søndag den 18. februar. I Island og på Færøerne skiftede man derimod ved at springe over de 11 dage mellem lørdag den 16. november og søndag 28. november.
• England og Skotland (herunder de engelske kolonier som. f.eks. USA og Canada) i 1752 sprang man over 11 dage mellem onsdag 2. september og torsdag 14. september.
• Finland skiftede i 1753 som en del af Sverige, men bevarede parallelt datering efter gammel stil. Da Finland i 1815 blev et storhertugdømme under Rusland fortsatte Finland med at bruge ny stil, mens russiske myndigheder, også i Finland, benyttede gammel stil.
• Frankrig
  • (ikke Strassbourg) i 1582. 10 dage udeladt mellem søndag 9. december og mandag 20. december. I perioden 22. september 1792 til 31. december 1805 (gregoriansk) anvendtes den republikanske kalender.
  • Strassbourg i 1682. 10 dage udeladt mellem lørdag 18 februar og søndag 1. marts.
• Holland
• Limburg 1582, 14 december efterfulgtes af 25 december.
• Holland, Zeeland, Brabrant, Hennegau 1582, 21 december 1582 efterfulgtes af 1 januar 1583.
• Gelderland, Zupthen 1700, 30 juni efterfulgtes af 12 juli.
• Utrecht, Overijssel 1700, 30 november efterfulgtes af 12 december.
• Groningen, Friesland og Drenthe 1701, 31 december 1700 efterfulgtes af 12 januar 1701.
• Italien 1582. 10 dage udeladt mellem torsdag 4. oktober og fredag 15 oktober.
• Japan 1872.
• Kina 1912.
• Norge se Danmark.
• Polen 1582. 10 dage udeladt mellem torsdag 4. oktober og fredag 15 oktober.
• Portugal 1582. 10 dage udeladt mellem torsdag 4. oktober og fredag 15 oktober.
• Rusland 1918. Man sprang over 13 dage mellem onsdag 31 januar og torsdag 14 februar.
• Schweiz
• Luzern, Uri, Schwyz, Zug, Freiburg, Solothurn 1584, 11 januar fulgtes af 22 januar.
• Wallis 1655. 28 februar fulgtes af 11 marts.
• Zürich, Bern, Basel, Schafhausen, Thurgau og Genf 1701. 31 december fulgtes af 12 januar.
• Glarus Appenzell, St. Gallen 1724. 31 december fulgtes af 12 januar.
• Graubünden 1760 - 1812.
• Spanien 1582. 10 dage udeladt mellem torsdag 4. oktober og fredag 15 oktober.
• Sverige I 1700 sprang man over skuddagen. I 1712 indførtes den igen, idet februar fik 30 dage. Endelig overgang i 1753. 11 dage udeladt mellem onsdag 17 februar og torsdag 1. marts.
• Tyskland
• Bispedømme Lüttich 1583. 10 februar efterfulgtes af 21 februar.
• Bispedømme Augsburg 1583. 13 februar efterfulgtes af 24 februar.
• Ærkebispedømme Trier 1583. 4 oktober efterfulgtes af 15 oktober.
• Bispedømmer Freising, Eichstatt, Regensburg, Salzburg og Brixen 1583. 5 oktober efterfulgtes af 16 oktober.
• Bispedømme Basel 1583. 20 oktober efterfulgtes af 31 oktober.
• Hertugdømme Jülich-Berg 1583. 2 november fulgtes af 13 november.
• Ærkebispedømme og by Köln 1583. 3 november fulgtes af 14 november.
• Bispedømme Würzburg 1583. 4 november fulgtes af 15 november.
• Markgrevskab Baden 1583. 16 november efterfulgtes af 27 november.
• Bispedømme Münster og Hertugdømme Cleve 1583. 17 november afterfulgtes af 28 november.
• Ærkebispedømme Mainz 1583. 11 november efterfulgtes af 22 november
• Steiermark 1583. 14 december efterfulgtes af 25 december.
• Schlesien og Lausitz 1584. 12 januar efterfulgtes af 23 januar.
• Hertugdømme Westfalen 1584. 1 juli efterfulgtes af 12 juli.
• Bispedømme Paderborn 1585. 16 juni efterfulgtes af 27 juni
• Siebenbürgen 1590. 14 december efterfulgtes af 25 december.
• Hertugdømme Preussen 1612. 22 august efterfulgtes af 2 september
• Pfalz-Neuburg 1615. 13 december efterfulgtes af 1 marts
• Bispedømme Osnabrück 1624.
• Bispedømme Hildesheim 1631. 15 marts efterfulgtes af 26 marts
• Fyrstendømme Minden 1668. 1 februar efterfulgtes af 12 februar
• Tyskland (protestanter, incl. de svenske besiddelser i Tyskland) 1700, som i Danmark.
• Ungarn 1584. 22 januar efterfulgtes af 2 februar.
• Østrig
• Oberelsass, Breisgau 1583. 13 oktober efterfulgtes af 24 oktober.
• Østrig og Böhmen 1584. 6 januar efterfulgtes af 17 januar.