Boston den 11 August 1906

Ottende brev, side 1, side 2-3, side 4

Kære Forældre og Sødskende!

Vi takker meget for eders Breve det sidste kom et Par Dage før Peders Fødselsdag. Peter skrev kort efter, at vi havde faaet det forrige Brev fra Fader og jeg haaber nok I har faaet det nu, men det kan godt være at det ikke var naaet hjem førend I sendte det sidste, thi det drev jo lidt hen, naar der er saa mange stoler den ene jo paa de andre. I vilde jo gerne vide hvad vi synes om den paatænkte Ordning, der er ingen af os som kan tænke paa en bedre Maade at ordne det paa end den som I har talt om, og hvis Marie og Jens Peter (i Fællesskab) vil overtage Gaarden saa ved jeg at den ikke kunde komme i bedre Hænder og jeg er ogsaa overbevist om at De vil gære saa meget som nogen kan gøre for at I to gamle kan have det saa godt og behageligt som muligt i Eders Alderdom, jeg tror det vil være meget bedre end hvis en af os kom hjem og fik Gaarden thi jeg tror at hverken Peder eller Peter forstår sig ret meget paa at drive et dansk Landbrug, og jeg ved bestemt at jeg har ikke nok Kendskab til at drive det som det bør dives nutildags.

Der er dog en Ting som som kan forandres en Del, det er med hensyn til de Penge, som I har tiltænkt mig, dem kan I bruge paa en anden Maade som I selv synes er bedst, først mente jeg at de kunde deles mellem dem som er hjemme nu, men da jeg saa talte med de andre om det mente de at det var bedre om far og Mor beholdt det eller ialfald en Del af dem for at have lidt til Lommepenge og lidt at bruge til hvad de synes om, og saa I kan have lidt som en slags Reserve hvis noget uforudset skulde indtræffe, det kan maaske f.ex. godt komme til at knibe Jørgen lidt med Penge førend han bliver færdig med sine Studier, thi det koster jo ikke saa lidt, saa var det jo godt om I kunde forstrække ham med et Par Skilling en gang imellem, eller maaske en af de andre kan faa brug for lidt extra til et eller andet, I kan jo altid give det bort, men som sagt maa I nu ordne paa den Maade I selv synes, jeg har jo lært mit Haandværk, og med det burde jeg jo lunde klare mig, det vilde jo heller ikke være rigtigt om jeg skulde have lige saa meget som dem der altid har været hjemme, de har jo ofret megen Tid og Arbejde, ikke alene legemligt Arbejde, men ogsaa hvad der jo næsten er mere, de har jo mange Gange haft meget Hovedbrug og meget at tænke paa for at hjælpe til med at ordne alt paa den bedste Maade, især har jo Marie maattet holde for i den Retning lige fra Barndommen af, da Moder blev syg og mistede sit Syn, og de har jo altid været ved Haanden til at fornøje og opmuntre Eder naar Sorg og Modgang undertiden tog et temmelig haardt Tag, og det uden tvivl har knebet med at holde Modet oppe, medens vi sneg os bort saa vi kun havde os selv at bekymre os for. Nu maa i ikke tro at det er for at jeg vil være fri for alle Forpligtelser og ikke have mere med Eder at gjøre, the det er det paa ingen Maader, men det er fordi jeg synes at det er kun hvad Ret og billigt er. Thi hvis der ikke var noget andet som bandt mig til Danmark og mit Fødehjem da stod det sørgeligt til med mig.

Hermed de bedste Hilsener til Eder alle fra Anders.