Loweltown Maine 26/11-99

Andet brev, side 1, side 2, side 3, side 4

Kjære Forældre og Sødskende!

Det er vel nu paa Tiden , at jeg lader høre fra mig, thi jeg har (jo) modtaget flere Breve enhver (af) Eder siden jeg skrev sidst. (Jeg) kunde jo tilkomme at sende (Brev) til hver af Eder; men da jeg ikke ved til hem jeg skal skrive først, vil jeg begynde med et til eder allesammen i en slump; thi jeg kan nu ikke længere trøste mig med at "Dogten skrywer", da jeg er rejst fra Boston.

Jeg vil nu fotælle, hvordan jeg har haft det i den forløbne Tid, som I vel ved, gik jeg af Mælkvognen til April sidste Foraar for at tage fat paa Tømreriet, og jeg var saa heldig, at faa Arbejde den allerførste Dag jeg søgte om det og fik 1,75 om (Dagen) for et Par Uger, saa kom jeg (til) en anden Plads og fik 2 om Dagen, jeg arbejde saa for det til hen paa Sommeren saa fik jeg (en) til 2,25 om Dagen, hvorved jeg (fik) det til sidst i Oktober uden at spilde mere end fire eller fem Dage for Regn og ved at ??.

Men saa ved Novemberstide ??-te det at blive lidt sløjt med Arbejdet, og jeg tænkte som saa, at det vel ikke vilde blive bedre længere hen paa Vinteren, saa jeg troede jeg maatte hellere se efter "something else".

Kristian og jeg fandt da et Arbejde til 20 Dollars om Maaneden samt Kost og Logi, fast Arbejde for Vinteren og saa betænkte vi os ikke længe, thi Boston er slem, naar man skal leve paa Pungen, vi tog saa med Flokken fra Boston den 10de November. (Vi )var ca. 25 Mand, vi kjørte med Toget fra Klokken 9 om Formiddagen og til 3 Næste Morgen. (Vi) skulde i Skoven in the State (of) Maine, at hugge Træ til Tømmer, vi kom nu lidt længere op i Maine end vi troede vi skulde; men det vare vi ingen lunde kede af, thi vi fik fri Rejse.

I Tænker formodentlig at de æ da no gremme noæ; men det er nu slet ikke, vi har det i Grunden rigtig godt, vi arbejder sammen fra Morgen til Aften, og bor i et Hus bygget af raa Træstammer og de er ikke bange for at putte noget i Kakkelovnen som staar midt i Sovehuset hvor et halvt Hundrede Mand har deres Køjer. (Vi) faar en hel god Kost, en hel (Del) Bønner og ikke saa sjældent Dyrekjød, thi der er meget (vildt) i Skoven. I har flere (gange) mindet mig om, at jeg jo (skrev) at jeg snart vilde komme (hjem) igjen, og det er ganske rigtigt. (Jeg) sagde vistnok om et Par Aar, og det skal ikke gaa meget over.

Dengang jeg gik paa Mælke(vog)-nen bestemte jeg, at jeg vilde kjøre paa den i 1½ Aar og tømre i 1-(2) og saa rejse hjem, saa det vil jo blive til næste Vinter, saa haaber jeg at se Eder alle friske og raske.