Norwood den 16. april 1897

Første brev, side 1-4, side 2-3

Kjære Forældre og Sødskende!

Det er nu vist paa Tiden, at jeg lader høre fra mig, da det jo nu allerede er en Maaned siden, vi forlod Hjemmet, og i tænkte vel, at jeg allerede havde glemt Eder; men det er nu ikke saa; men jeg syntes jeg vilde vente til jeg var bleven lidt kjendt i min Plads og I har vel faaet Peters Brev, han skrev da vi var komne i Land, han har vel nok skreven lidt om Rejsen tænker jeg. Vi havde godt Vejr hele Tiden og kun lidt Storm, undtagen over Nordsøen, hvor det vippede en hel del, og jeg holdt da ogsaa Køjen hele Torsdagen; men jeg var da heldigvis ikke den eneste. Over Atlanten gik det bedre, jeg havde ingen rigtig god Appetit men spiste dog til hvert Maaltid. Vi kjørte med Toget fra New York om Natten og kom til Boston Søndag Morgen Kl. 7.

Saa snart det gryede ad Dag holdt jeg naturligvis en Plads ved Vinduet, for at beskue det forjettede Land; men det saa slet ikke ud som jeg havde tænkt mig, jeg kunde ikke se noget Tegn paa Rigdom, det meste var Skov, ikke med store Træer; men kun noget Kratværk med nogle aabne Pladser, hvor Bunden mest bestod af nogle vældige Sten eller ogsaa Kjær og Vandhuller, man saa næsten ingen Steder noget som var pløjet, men her hvor jeg nu er, er det lidt mere aabent og opdyrket.

Vi var i Dorchester et par dage, og tog saa ud til Martinus, vi maatte jo saa ud at fægte efter Arbejde, men det var slet ikke saa let at faa noget, der var ikke mange ledige Pladser for os som ikke kunde Sproget. Martinus kørte omkring med Peder, Søren og mig en dag og de fik da ogsaa Plads til mig og Søren. Jeg kom i min Plads den 7de April, det er hos en farmer og jeg skal jo hjælpe til med at Malke, han har 11 Kør som malker, jeg malker gjerne en 5 a 6 Stkr. og saa malker Manden selv de andre.

Vi kommer op Kl. 5 om Morgenen og er gjerne færdig om Aftenen Kl. 6. Jeg skal have 12 Dollar for den første Maaned, og siden vil han nok give 14; men jeg ved nu ikke om jeg bliver her ret længe; thi Folkene her taler ikke ret meget, og det har jo meget at sige for at lære Sproget, og de har ingen Børn som kan lære mig det, de har kun en lille Pige; men hun kan knap tale selv ensige lære mig det.

Ellers lider jeg Pladsen rigtig godt, Manden er flink at arbejde for; men han siger næsten hverken ondt eller godt og man kan jo ikke gjøre Regning paa ret stor Løn, saa længe man ikke kan tale med dem; thi det har alligevel ikke saa lidt at sige, se f.eks. til Døve Kreiten ham tænker jeg sommetider paa naar Manden gaar og gjør Tegn for mig, ved hvad jeg skal bestille.

Hvordan har i det derhjemme jeg hører vel snart fra Eder. I var vel ovre ved P. Røndes til Bryllup, hvordan morede I jer, Marie var vel da med? Lad mig ogsaa vide hvordan Paasken gaar hjemme, thi den er der vist ingen som tænker paa her, og nu vil jeg slutte med mange kjærlige Hilsener til eder alle i Hjemmet fra Eders hengivne Søn og Broder Anders Pedersen
in care of Mr. S. C. Chamberlain
Norwood, Box 180
Mass. Nord Amerika

Har I begyndt at harve, ellers skal i vel til det efter Helligdagene. Har I faaet nogen af Hestene solgt. Jeg fejrede Langfredag i Gjødningskælderen, vi kørte Møg den Dag. Ja i ved vel, at de har deres Gjødning i en Kjælder under Staldene. Der var vel Bal ved P Rønnes, der var Jens og Marie vel med, saa de vil vel nok fortælle mig lidt om det, de ved jo nok, at jeg vil gjerne høre lidt om saadan noget ogsaa.

Jeg ved ikke om Peder og Peter har faaet nogen Plads, jeg talte med dem sidste Søndag, oppe hos Martinus, da havde de ingen Plads faaet, hverken dem eller Hans. De vilde jo helst se at faa nogle gode Pladser igjen. Jeg har saadan halvanden Times Gang hen til Martinus.